til Kor 72’s hjemmeside

SANGFORENINGEN ”MORGENRØDEN”

Æreskunstnerpromovering i Østermarie

 15. juni 2007.

 

I samarbejde med foreningen KulturBornholm medvirkede foreningen – som sædvanlig – i den årlige promovering af Østermaries æreskunstner, som i år var Flemming Flindt, tidl. balletmester ved Det Kongelige Teater. Koncerten i Østermarie Kirke var usædvanlig vellykket; programmet samlede sig, i dagens og æreskunstnerens anledning, om to centrale emner: Dans og Spring (bl.a. musik af Hassler) og Svaner og Andet Fjerkræ (Stig Fogh Andersen sang Wagners ”Mein lieber Schwan”, Tina Kiberg sang Griegs ”En svane”, Bornholms Salontrio spillede Saint-Saëns’ ”Svanen” og uddrag af Tjaikovskijs ”Svanesøen”). Også Niels Jørgen Riis medvirkede med den traditionsrige bornholmske sang Jâ va lidijn horra, og to af de bornholmske Kor72-kor sang hver for sig, og forenet i ”Morgenrøden”s store kor. Selve promoveringen blev foretaget af Jens Ole Fassel, der placerede Østermarie smukt på verdenskortet midt mellem London (hvor Flindt netop har instrueret ”Enetime”) og Moskva (som er hans næste station).

Efter afsløringen af vejskiltet ved ”Flemming Flindts Svanesø”

(alias branddammen over for kirken), hvor en svane af is (fra hotel ”Fredensborg”s fiskebuffet) blev søsat, dansede foreningens Formand, Kasserer, Fanebærer og Generalmusik-direktor en Pas de Quatre under æreskunstnerens sagkyndige instruktion.

Østermarie Kirke var, som sædvanlig, fyldt til sidste plads, og der var trængsel ved skilteafsløringen, selv om vejret – undtagelsesvis - var koldt, vådt og blæsende. De økologiske bajere, sponsoreret af Stuart Goodale (et helt adækvat navn for en ølsponsor!) og kølet af svanen, var velkomne og  -smagende.  .Heller ikke i år var der en vej til sidste års ekstra æreskunstner, men ellers var arrangementet særdeles vellykket - når jeg selv skal sige det.

 

Bent Mortensen, formand og kasserer

 

Næste års arrangementer:

Pinsetur: 11. maj 2008 kl. 13.30 fra Frederiksberg Runddel

Æreskunstnerpromovering i Østermarie: Dato endnu ikke fastsat, men vi vender sandsynligvis igen tilbage til juli måned.

Nærmere oplysninger: send en mail til morgenroeden@yahoo.dk

 

 

Nye Purcell-tekster (F&K)

(Come away)

Flemming Flindt, æreskunstner,

Flemming Flindt, nu vil vi dig hylde

søde toner af Purcell skal fylde

katedralen i Østermarie med klang

som hyldest til Flemming,

og helt uden hemning

vi synger for dig vores ærestkunstsang.

 

 

 

(To the hills)

På terrasse og sving,

gennem runddel og gyde,

overalt heromkring

skal triumfsangen lyde.

Kom i stem--------ning,

syng for Flem-------ming

om spring og ballet og om dans.

Syng lystigt om Flemming

syng hyldest til Flemming,

for dagen er hans.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------
Ambassadør J. O. Fassel holdt talen for Flemming Flindt, æreskunstner i Østermarie 2007

Kære Flemming Flindt!

 

Deres excellencer,

Mine damer og herrer.

 

Når man tager en lineal og lægger den på et europakort mellem London og Moskva, ser man, at Østermarie ligger lige midt imellem de to store kulturbyer. Sådan cirka!

 

Og hvad kan vi så lære af det? At Østermarie ligger centralt på balletkortet.

 

Flemming Flindts fremragende ballet Enetime blev sat op af Royal Ballet Company på Covent Garden for to år siden.

 

KulturBornholms præsidentpar kastede glans over den sidste forestilling der. Som tilskuere – vel at mærke.

 

Næste år skal Enetime op på Bolshoi i Moskva. Og det må vel nærmest være som at sælge sand på Dueodde!

 

Flemming Flindt har tidligere været på Bornholm. I 1978. Han trådte dansen på Rønne Theater. Tidligere amtsskatteinspektør Bent Koefoed dansede med efter forestillingen Trin for trin. Med al respekt for Bent Kofoed, der plejer at være med til vores æreskunstnerpromoveringer, var det muligt at se forskel på balletmesteren og amtsskatteinspektøren!

Situationen er gengivet af tegneren Sabber i Bornholmeren. Den kunne være inspireret af Nu vender vi, Madam Svendsen!

 

Nærværende øjenvidner til begge balletter kan fortælle, at det derimod ikke var til at se, hvem der var bedst på Det Kongelige Teater: Rudolf Nurejev eller Flemming Flindt.

Det siger noget om hans kvaliteter som danser. Nurejevs!

 

 

 

Når vi nu har linealen fremme, kan vi også godt bruge den til at måle Flemming Flindts kunstneriske betydning og indflydelse. Det kan ellers være svært at måle kreativitet og geni, men det er let med en lineal. Man gør følgende:

  1. tag Erik Aschengreens standardværk om dansk ballet: Der går dans
  2. slå op i navneregisteret bag i bogen. Tag briller på; det er sat med petit
  3. mål samtlige henvisninger og se, at Flemming Flindt har 32 mm. Lad os sammenligne med andre betydningsfulde balletfolk:

 

August Bournonville er den eneste anden med 32 mm. Frank Andersen, Nikolaj Hübbe og Anna Lærkesen kommer tættest på med 25 mm, Johnny Eliassen og Alexander Kølpin tegner sig for hver 20 mm, Harald Lander 16 mm, Margrethe Schanne og Frank Schaufuss 15 mm hver, Silja Schandorff 14 mm, Thomas Lund 6 mm (han kunne desværre ikke være med i dag) og Else Højgaard er helt nede på en enkelt henvisning.

 

Når Else Højgaard alligevel skal nævnes her, skyldes det, at det var hende, der – indirekte - førte Flemming Flindt til Østermarie:

 

Da Politiken i 2002 oplyste, at Jesper Klein fik indviet Jesper Kleins Banegaardsplads blev præsident Seeger ringet op af Else Strange, sufflør fra Det Kongelige Teater. Hun spurgte højlydt og surt, hvorfor Else Højgaard ikke skulle have noget opkaldt efter sig på Bornholm. Hun havde trods alt haft sommerhus i Boderne.

 

Carsten Seeger kan være både venlig og forstående, så han forklarede hende tålmodigt, at for at opleve den ære at få en vej opkaldt efter sig i Østermarie skulle man (naturligt nok!) være i live. Og han føjede ubesindigt til, at Else Højgaard da vist heller ikke blev husket af ret mange.

 

Det var en uundskyldelig fejl.

Her fulgte beretningen om, at Else Højgaard var i Det Kongelige Teaters tjeneste i 66 år. Først som danser (solodanserinde til 1942). Herefter som skuespiller på Det kongelige og derefter lærer på Teaterets elevskole.

 

For at gøre skaden god foreslog præsidenten spagfærdigt Else Strange at udgive en bog om Else Højgaard

 

Det var fejl nummer to, for inden længe måtte præsidenten selv i gang med at samle beretninger om Else Højgaard: Så nu var det bare med at spørge Østermaries gamle æreskunstnere som Ghita Nørby og Bodil Udsen om de ville skrive om Else Højgaard. Det ville de meget gerne!

 

Flemming Flindt blev selvfølgelig bedt om at fortælle om Else Højgaard. Og i forbindelse med interviewet faldt det meget naturligt at spørge ham, om det ikke lige var noget at blive æreskunstner i Østermarie.

Og det ville han da meget gerne prøve.

 

Han skrev et af de bedste kapitler om Else Højgaard og hendes medvirken i sin epokegørende ballet Dødens Triumf fra 1972. Flemming Flindt var fuld af beundring: Else Højgaard dansede som 66-årig  ind på den scenen, hvor hun havde haft  afskedsforestilling 30 år tidligere. På ben som en ung kvinde.

 

Og hvad mere var, kritikken roste hende og hendes partner Kjeld Noack som det måske værkets smukkeste scene i Flemming Flindts bedste ballet.

 

 

 

 

 

 

 

Men lad os høre, hvad kritikeren og balleteksperten Erik Aschengreen selv mener om Flemming Flindt

 

----------------------------------------

STOP

---------------------------------------------------------

 

(Her læser præsidenten Erik Aschengreens hyldest med fordrejet stemme

: med sin eminente teatersans skabte Flemming Flindt sin Nøddeknækker på dansk.

I Dødens Triumf sang Annisette fra Savage Rose Dear little mother som en svanesang for Europa. Balletten var en kollossal fornyelse af balletrepertoiret på Det Kongelige Teater. Resultatet 172 udsolgte huse; en rekord i dansk ballethistorie.

xxxxxxxxxxxxxxx

 

Og Flemming Flindt har haft med storslåede balletter at gøre:

 

Bournonvilles Kermessen i Brügge 1966

 

Tjaikovskis Svanesøen 1969

 

Og efter H C Andersen: Svinedrengen 1969 og  Røde sko 1998

 

Sommerdanse 1970, Caroline Mathilde 1991, De tre musketerer 1966 og

Rosendrømmen 1967)

 

FASSEL IGEN:

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Somme balletter har Flemming Flindt iscenesat, somme har han danset med i og somme har han skabt fra bunden. Hvis man kan sige det om balletter, der i den grad løfter sig  - og vores sjæl -  over gulvet. Og her rækker vores lineal ikke til at beregne begejstring og nydelse.

 

Det er så grunden til, at Flemming Flindt bliver æreskunstner i dag.

 

(DIPLOM OVERRÆKKES AF Præsidenten)