Ny vej




Udvalget til navngivning af veje og lignende i Østermarie Kirkesogn er gået nye veje. I år blev det René Dif fra Aqua, der blev æreskunstner. Det er sket på opfordring af en række borgere, der var trætte af veje med navne efter kongelige kammersangere og kendte skuespillere. Valget af Dif skyldes bl.a., at han indirekte har skaffet skolen i Østermarie en fin legeplads. Den blev flyttet til byen, da Sirius i Nexø blev nedlagt.



Koncerten i Østermarie kirke havde musik med fra Aquas store hit fra 1997 I'm a Barbie Girl. Sangen solgte så godt, at det direkte kunne aflæses på BNP. Melodien blev brugt til en orgelfantasi af organisten, der aldrig trådte frem. Han spillede elegant og vittigt accentueret over temaet. Han står i programmet som NN, og det er ikke lykkedes at bryde hans anonymitet, men professionelt spillede han. Også til fællessangene. 
Publikum medvirkede begejstret som ekko i Klaus Brinchs allerede klassiske Søster Sofie fra Østermarie. Det i år tilkomne vers er en hyldest til Ekkodalshuset og til Ecco Sko. 



Det var Kristoffer Hyldig, der akkompagnerede et hold strålende unge sangere. Kristoffer har medvirket til talrige koncerter i Østermarie Kirke og ved Sangforeningen "Morgenrøden"s pinseture. I pinsen i år spillede han til tenoren Magnus Vigilius' Gralsfortælling af Wagner, og Vigilius blev der opfordret til at medvirke igen med samme nummer i Østermarie Kirke. Han havde lagt Verdi først i programmet, fordi Verdi er noget lettere end Wagner. Og Vigilius mestrede begge komponister med en kraftig, klangfuld og smuk stemme. 



Han er fra flere sider forsøgt knyttet til fast KulturBornholm, der er medarrangør af koncerterne. Alt tyder på, at vi får ham at høre næste år. Det samme tilbud fik sopranen Ingeborg Børch med et herligt scenisk nærvær og en vidunderlig stemme. I år fik hun tilbudet om at synge i Kirken, bl.a. fordi hun har lagt stemme til reklamer for Barbie-dukker. Hun har også sunget Carmen på skift med Gitta-Maria Sjöberg på Det Kongelige Teaters turne i år. På den var det Niels Jørgen Riis, der sang José. De to sangere blev tilfældigvis æreskunstnere i hhv. 2012 og 2011. 



Det var lektor emeritus Bent Mortensen på 86, der atter spillede til og havde lavet programmet. Det blev rost fra alle sider. Nylarskoret brillerede med en række danske sange. Det er korets dirigent Steffen Hyldig, der medvirker på 14. år. Der var ledige pladser i kirken, der i år kun var fyldt som på en lillejuleaften. Det nye publikum, som arrangørerne havde forventet pga. René Dif, dukkede kun op i begrænset antal, men stamgæsterne var der. Til medlemmer af KulturBornholms Venner, der sponserer koncerten, var der reserveret pladser i hovedskibet.



De tre operasangere, og vores egen Morten Larsenius Kramp hører til dem, opførte numre fra West Side Story. Og sangerne var lige så strålende til musical som til opera. Der var sang og skuespil til den store guldmedalje. 



Kommunikationsvanskeligheder



Desværre var det vanskeligt at høre talerne, der burde have taget mod kirkens tilbud om at bruge mikrofon. Den lå klar, men der var ingen, der fortalte, at det var svært at høre cand. polit. Erik Willumsgaard, tidligere sekretær for vejnavneudvalget i København, der holdt promoveringstalen for René Dif: 





Kære østermariegensere, andre bornholmere og førde!

Mange tak for den store ære at få lov at holde tale ved en navngivning af en vej her i Østermarie, som jo med må siges at være er kendt for at være dansk hovedsæde med hensyn til kreativ navngivning af veje, pladser mv. 

Og kære Rene Dif. Mange ville måske synes det var en større ære at få navngivet en vej eller en plads i København end i Østermarie efter sig. Men du må virkelig være glad for, at det er her vi står og fejrer dig, og ikke i København. For der skal man altså have været død mindst et år, før det overhovedet kan komme på tale at få noget navngivet efter sig!



Men sådanne smålige begrænsninger pålægger man sig ikke her i Østermarie, selvom forholdsreglen med kun at navngive efter afdøde siden er bakket op af anbefalinger fra både Erhvervsministeriet og selveste FN. Og godt det samme for ellers havde vi jo på vores vej gennem Østermarie måtte undvære at passere vejnavne som Gita Nørbys Runddel, Victor Borges Genvej, Jesper Kleins Banegaardsplads, Palle Hulds Hulvej, Sigurds Bjørnesti, Flemming Flindts Svanesø, Svend Asmussens Swing, og mange andre.



Jeg kan lige fortælle, at vi København har pålagte os andre begrænsninger, så som, at man meget nødigt ændrer vejnavne. Når man ser tilbage, ser det faktisk ud, som, at der findes den uskrevne regel, at man skal være svensker og omkommet ved et attentat for at få ændret et vejnavn til sin fordel. Det gælder i hvert fald for Folke Bernadotte, Dag Hammarskjøld og Olof Palme. Det må nok anses for at være en ekstra stor ære at få ændret et eksisterende vejnavn efter sig. Det samme skete med Vester Boulevard, som fik ændret navn til H.C. Andersens Boulevard, hvilket må siges at være en undtagelse i forhold til ovennævnte regel, for H.C. Andersen var som bekendt hverken svensker eller omkommet ved et politisk attentat! Den med at ændre eksisterende vejnavne kunne man også begynde at bruge i Østermarie, når alle indkørsler mv, har fået navne. Det mest brugte vejnavn i Danmark er Lærkevej. Sådan én har man også her i Østermarie. Den og adskillige andre veje med dusinnavne kunne godt blive frisket lidt op ved i stedet at blive navngivet efter personer, der bør hædres. Personligt kunne jeg i givet fald gerne tænke mig, at det var vejen mod mit elskede Gudhjem, der kom på tale! Vi kan foretage andre sammenligninger mellem Østermarie og København. 

Når vi ser på Østermarie er det jo i høj grad udøvende kunstnere, der dominerer den nyere navngivning. Her har vi i København til gengæld også navngivet efter litterære personligheder, f.eks. Tom Kristensen, der har en fin vej i Ørestad. Jeg er dog blevet spurgt af flere, om man ikke her har brudt reglen, om at der kun må navngives efter afdøde, for selvom racerkøreren af samme navn har et farligt hverv, skulle han efter sigende leve i bedste velgående og for nylig have vundet nok et Le Mans-løb. En lignende eksempel på det samme, havde jeg da en vred borger henvendte sig for at klage over, at overborgmester Frank Jensen allerede havde fået et vejnavn, nemlig Borgmester Jensens Allé, men måtte berolige den vrede borger med, at den fine allé gennem Fælledparken var navngivet ikke efter Frank, men Jens Jensen, der grundlagde Fælledparken for over 100 år siden.

For at undgå lignende klager i fremtiden vedtog vi så at sætte forklarende undertekster på vores vejnavneskilte. 

En idé, der hermed gives videre til gratis benyttelse i Østermarie.Jeg kan fortælle, at man som vejnavnemand i København kommer ud for en del andre trakasserier, som ikke bare kan klares med en god forklaring. F.eks. fik jeg for et par år siden en klage fra nogle borgere, som troede, at de boede på Lille Strandstræde, men de kunne nu se, at stedet havde skiftet navn til Sigfred Pedersens Plads, og det var da også for dårligt, og skulle borgerne ikke høres og alt muligt, inden man pludselig ændrede folks adresser. Jeg beroligede klagerne med, at det ikke var noget kommunen havde sat i værk, men at jeg havde en anelse om, hvem bagmændene bag det i øvrigt meget professionelt udførte vejnavneskilt, var. Og min anelse holdt stik, for det var Selskabet for Dansk Memorabilitet, der ikke overraskende har Carsten Seeger blandt sine prominente medlemmer. Min egen chef i kommunen syntes i øvrigt ikke det var sjovt, at jeg havde så klar en fornemmelse af, hvem der stod bag sådan en forbrydelse imod Adresselovgivningen – som hun selv havde været med til at udarbejde. Og jeg fik nok et minus i min karakterbog hos samme chef!

Som et plaster på såret fik jeg tilbudt medlemskab det nævnte ærværdige Selskab for Dansk Memorabilitet, og lærte dermed den kære broder Carsten Seeger at kende. Hvilket var et ekstra plaster på såret, og nok den ene grund til, at jeg har fået den ære at stå her i dag og holde tale. Jeg håber den anden grund er min stadig tættere tilknytning til Bornholm med vores anden bolig i Gudhjem. A propos nævnte jeg jo, at jeg godt synes man kunne begynde at ændre eksisterende vejnavne her i Østermarie efter hæderværdige personer. Personligt kunne jeg i givet fald gerne tænke mig, at det var vejen mod mit elskede Gudhjem, Godthåbsvej, der kom på tale!

Nå, men det er jo Rene Dif vi er her for at hædre som æreskunstner i dag. Og det er der rigtig god grund til, for du var jo ved at føre Bornholmerkoret frem som vinder af sangkonkurrencen 
AllStars 2008, transmitteret på landsdækkende TV, i den grad med til at sætte det Bornholm, vi alle sætter så højt, på det danske landkort. Hvor det hører hjemme - herude i Østersøen og ikke et sted oppe i nærheden af Anholt, hvor mange jo fejlagtigt tror det ligger. Og nej, vi har heller ikke glemt, at du leverede den dybe stemme i verdenshittet Barbie Girl. Lige i denne sammenhæng måler det sig bare slet ikke med din bornholmerbedrift! Som du rundede så flot af med at donere vinderprisen på 250.000 kr til døgninstitionen Sirius. Der købte legeredskaber for pengene. Efter at Sirius i mellemtiden blev er blevet lukket, blev legeredskaberne flyttet til Heldagsskolen her i Østermarie – hvilket jo kun får det hele til at hænge endnu bedre sammen!


René Dif fik nu overrakt æreskunstnerdiplomet af formanden for udvalget til navngivning af veje og lign. i Østermarie Kirkesogn, der blev bekræftet i udvalgets valg af æreskunstner af det store bifald til René Dif, der rørt og stolt takkede for hæderen. Udvalgsformanden takkede Lars Mikkelsen fra All Sign, Menighedsråd, Goodale, Kor 72, Nylarskoret og alle medvirkende, men igen kneb det med at høre.



Efter fællesssangen Sommerens ø af Piet Hein drog kor og publikun på en rask travetur til legepladsen og René Dif Vej, der endte med at hedde René Dif Gade. Det er indkørslen til Keld Olsens (tidligere Dollarhans') hus i Torvegade. Trafikken blev åbnet af Dif, der kørte en rød Ferrari (fjernstyret) op ad gaden. Den ligger ganske tæt ved Bodil Udsens Plads og Aage Hauglands Gyde.



Efter prøvekørslen var der øl til alle medvirkende. Og det betød bogstavelig talt til alle i kirken, for der var flere fællessange. Det var - igen - Goodale Communications, der sørgede for to pilsnere pr. mand - hvert kva'ter, som Storm P. foreskriver i historien om Sangforeningen "Morgenrøden"s Pinsetur. Det er også her, der står, at der ikke må trækkes øl op under Gralsfortællingen. Og at kællingerne skal gå i forvejen med madkurvene og i det hele taget holde sig i baggrunden, fordi de ser alt for forskellige ud.



Det ligger ikke helt fast, hvornår næste års æreskunstner udnævnes. Det kan måske blive, mens der er jagt på forårsbukke.



Nachspielet for de medvirkende sangere var igen i år i Hallegårds Gårdbutik, hvor Jørgen Toft Christensen serverede pølser og fino sherry.



Ved den lejlighed blev to af KulturBornholms nye ambassadører præsenteret. Det er Torben Spalk, Saudi Arabien, og Erik Willumsgård, Armenien. Efter Nachspielet var der på Markusgård generalforsamling i KulturBornholm, hvor præsidenten blev genvalgt uden modkandidater.