Spotprisoverrækkelse

Billedet med Herluf, mig og Jacob, er fra overrækkelsen af KulturBornholms spotpris til Deloitte 2005.
-----------------------------
 
Med hensyn til medsendte billeder følger forklaring:
KulturBornholm skylder at meddele Transportministeren og Deloitte, modtagerne af KulturBornholms Spotpris i 2004 og 2005, at det ikke passer, hvad priskomiteen har påstået: at sejladsen på Bornholm blev dyrere for staten og dårligere for passagererne.  
Jovist, både dårligere og dyrere for passagererne, men ikke for staten. Den tjener 135 mil. om året som følge af ændringen i BornholmsTrafikkens selskabskonstruktionen.
Den er regnet godt ud!
Det er Deres hengivne undertegnede, der står midt mellem journalist Jacob Ludvigsen og ambassadør Herluf Hansen. Ambassadør både hos KulturBornholm og hos Staten.
med venlig hilsen
Carsten 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ambasadør Herluf Hansens tale i forbindelse med overrækkelsen at spotprisen. 8/90-6

 

Hr. trafikminister,

 

Må jeg indledningsvis præsentere delegationen. Min hustru, Louise Pauline født Raun i Hoptrup af konservative forældre. Operasanger og konsul Niels Jørgen Riis, Den kongelige Opera, konsul og skribent Bjørn Carlsen, præsident for KulturBornholm, Carsten Seeger og mig selv, Herluf Hansen, ambassadør for KulturBornholm, her er mit akkreditiv, kopi har været forevist Udenrigsminister Per Stig Møller under dennes besøg i Svaneke, som protokollen foreskriver.

 

Jeg har den ære at skulle overrække Dem en kasse røgede sild fra Svaneke på vegne af KulturBornholm, der igen handler på vegne af de 33000, der har skrevet under på protesten mod nedlæggelsen af natruten mellem Bornholm og København. Udenfor står 33 demonstranter, der hver repræsenterer 1000 underskrifter, som De på flotteste vis overlegent har negligeret.

 

Prisen kaldes en spotpris, som vi mener De har gjort Dem fortjent til gennem håndteringen af denne sag. Forbilledet er EkstraBladets nytårstorsk, men vi kunne ikke finde en torsk, der var stor nok. Da sagen er yderst speget, havde det måske været på sin plads med en tønde spegesild, men det kan ikke opdrives under de nugældende restriktioner for fiskeri i Østersøen. Der var i øvrigt røster fremme for at også fødevareministeren havde gjort sig fortjent til en pris, men det må blive en anden gang.

 

Lad mig kort begrunde, hvorfor De har fået prisen  Idéen med at forhindre almindelige bornholmere i at sejle direkte til København ”i den mellemste køje” for at tage del i det københavnske kulturliv er undfanget af den jyske trafikmafia, der kun ønsker flest mulige motorveje i Jylland og hader alt øst for Storebælt, især hvis det smager af kultur. De har som den ansvarlige minister slugt alt fra den side råt. Begrundelsen var besparelser. Virkeligheden er merudgifter i millionklassen. Man bygger to nye skibe i Holland, der ikke opfylder bornholmernes behov og  sejler et forkert sted hen, nemlig til Køge, hvor man bygger en ny terminal, samtidig med at terminalen i Nordhavn, der også var beregnet til bornholmerbådene, indvies.  For at undgå en katastrofe, når ”Villum Clausen” bryder ned, bliver man  alligevel i sidste ende nødsaget til at beholde både ”Jens Kofoed” og ”Povl Anker” som back up: Nyordningen bliver dobbelt så dyr og halv så god.

 

Det er således lykkedes Dem at finde en løsning, der på en gang er både dyrere og dårligere en den nuværende. Alle på Bornholm, der kan tænke, er modstandere af beslutningen.  Jeg ser her bort fra et par vognmandsforretninger, der frygter restriktioner i København, samt øens to, undskyld mig, ganske håbløse folketingsmedlemmer, der for længst er holdt op med at  repræsenterer Bornholm i Folketinget og nu  snarere repræsenterer deres respektive partiledelser på Bornholm Demokrati på hovedet eller omvendt demokrati, kunne man kalde det.  Et stort flertal i Bornholms Regionsråd, har protesteret mod  Deres løsning og  Bornholms Trafikkontaktråd insisterer på en fordobling af antallet af køjer i de to nye skibe, et ønske De straks har afvist. Hele Folketinget bortset fra Enhedslisten står sammen om dette overgreb mod Bornholm, og så mener De Dem åbenbart ufejlbarlig og urørlig.

 

 For at føje spot til skade, har De konsekvent afvist enhver tanke om selv at rejse til Bornholm for at danne Dem et personligt indtryk af, hvad folk på øen mener og få en fornuftig dialog i gang. Medlemmerne af Folketingets trafikudvalg, Margrete Auken i særdeleshed, fik i sin tid en modtagelse i Rønne, de sent glemmer. Når Poul Nyrup Rasmussen turde rejse til Thorshavn efter bankskandalen og meget mere, selv om han vidste, der ville falde knubbede ord, burde De også være så meget mandfolk, at De inden beslutningen blev taget tog over til Bornholm, selv om  De kunne påregne hård vind, antagelig af stormstyrke.. Først derefter kunne De tillade Dem at takke for kampen, hvad De for længst har gjort  En kamp. der har foregået på særdeles ulige vilkår mellem den bornholmske David og den christiansborgske Goliath. Gennem hele sagens forløb har transparens været en by bestemt ikke på Bornholm, men langt østligere, vel i det fjerneste Sibirien. Demokratiet har lidt skibbrud, åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen er blevet en by i Rusland og Deres arrogance har triumferet.

 

Vær så god, hr. minister, her har Deres røgede sild . I den grad fortjente.

Velbekomme.