Referat af generalforsamlingen 2007

 

 

KulturBornholm holdt - efter præsidentens udtrykkelige krav - generalforsamling i kirsebærtiden 2007. Aldrig har bærrene været modne så tidligt. Da Aage Haugland i 2000 havde tid til at spise kirsebær med de store, var de første bær ved at være lidt modne den 16. juli. Og det har været det tidligste; indtil i år.

 

Præsidenten nævnte i sin beretning, at resultatet af dette år - erhvervsmæssigt -  har været utilfredsstillende:

1.     Afslag på en ansøgning om kr. 2.000.000 -  fra Otto Detlefs og Annie Detlefs Almennyttigefond. Beløbet søgt til indretning af kunstnerboliger og øverum i Markusgårds nordfløj.

2.     Ringe fremmøde til generalforsamlingen: kun halvt så mange til at hylde præsidenten og kræve hans genkåring som sidste år. Livlige tarme var årsag til flere afbud

3.     Ringe høst af kirsebær

4.     Dårligt salg af KulturBornholms slips

5.     Ringe antal tilmeldinger til KulturBornholms Venner

Det skulle nu være mærkeligt, hvis præsidenten ikke skulle have haft blik for flere kunstneriske og kulturelle lyspunkter:

1.     Fin afvikling af tildeling af KulturBornholms sprogpris til Leif Henriksen. Tak til DR.

2.     Usædvanlig fin koncert for Flemming Flindt. Tak til alle medvirkende

3.     Elegant skilt ved Flemming Flindts Svanesø. Tak til All-sign

4.     Venlig støtte til oprensning af Flemming Flindts Svanesø. Ingen regning fra vognmand H. Mikkelsen, Årsdale. Tak

5.     Stor støtte til Nachspiel efter koncerten: Pension Bølshavns herlige grillhus og pølser til grillen fra gårdbutikken Lille Hallegård, Østermarie. Tak

6.     Overvældende støtte for pludseligt opståede ekstraudgifter ved udnævnelse af æreskunstner. Tak til KulturBornholms venner

7.     Lækre vine efterladt til præsidentens taffel. Både Bordeaux (Camensac), Muscadet og Alsace (Sparr). Tak til mæcenerne

8.     Glade gæster med artige børn. Tak 

9.     To flotte koncerter for Winnie Merete Barrett

10.                   Grundig afprøvning af ekkoet i Ekkodalen. Finale i Ekkodalen den 29. ds kl. 15

11.                   Postkort fra Pete Seeger (sendt den 13. juli) om fælles stamtavle omkr. 1787 - 90

Med tak også til alle. Også dem, som jeg som sædvanligt har glemt

 

Carsten

præsident

villig til genvalg 2008