10/10-07 Bornholm på kortet   Der er bornholmsk vin på vinkortet ved en reception i Rigsarkivet. Og Bornholm ses på kortet på væggen hos rigsarkivaren. Det er korttegneren, Weekendavisens Gitte Skov, der skal fejres ved receptionen, fordi hun tegner Bornholms sag ved - til forskel fra mange andre - at lægge Bornholm det rette sted på kortet.   Rigsarkivar Johan Peter Noack har købt hendes kort over et Danmark, der er bunket sammen af arkivalier. Og han lægger af den grund venligt kontor til, når Gitte Skov den 12. oktober får overrakt en hæderspris. Han har venligt indbudt tegneren, avisens redaktion, priskomiteen fra Selskabet for Bornholms Rette Placering på Landkortet.   Risarkivar Bertramsen, bedre kendt som Jesper Klein, er inviteret med i sin egenskab af konsul for parasolorganisationen KulturBornholm.   De bornholmske rødvine kommer fra Danmarks største vingård. Druesorten er Rondo, årgangene er 2005 og 2006. De er skænket af vinbonden Jesper Paulsen, Lille Gadegård i Pedersker på  Bornholms solrige sydvendte skråning.

From: Kirsten Seeger To: debat@pol.dk Sent: Saturday, September 22, 2007 1:51 AM Subject: læserbrev Ny energi til Bornholm   Bornholm på landkortet! var målet for 40 beslutningstagere og seks ildsjæle. De blev shanghajet til færgen Povl Anker og først sluppet i land, da de var blevet enige. Det tog 30 timer. Så var de nået frem til, at tiden er moden til at føre amtsborgmester Jens K  Brandts visionære kongstanke ud i livet: Allerede i 1983 var Brandt med på ideen om at gøre Bornholm til en grøn ø. Nu bliver planerne om et selvforsynende Bornholm omsider realiseret. Energien er der, og en lang række investeringer kan nu give grønne tal på bundlinien. Endda med god, gratis og grøn busdrift; Bornholms størrelse er ideel. Nu er det så mit håb, at Bornholm endelig må få lov til at komme med på de danske landkort; alt for tit sker det, at den glemmes, selv om der er god plads, og at Bornholm pr. rygmarv lægges helt tåbeligt.   Carsten Seeger Selskabet til Bornholms rette placering på landkortet Aspevej 5 DK 3751 Østermarie

Dette læserindlæg har været i Jyllands-Posten og bornholms Tidende kh Kirsten ----- Original Message ----- From: Kirsten Seeger To: debat JyllandsPosten Sent: Monday, September 10, 2007 10:13 AM Subject: læserindlæg - kun for JP Kære JP søndag havde I et debatindlæg fra Jørn Johan Sloth, Foreningen Skånsk Fremtid. Jeg vil meget gerne have lov til at vinkle hans udsagn og håber derfor, at I vil bringe nedenstående indlæg:   Danmark glemmer ikke bare Skåne Jørn Johan Sloth fra Foreningen Skånsk Fremtid klager over, at Danmark glemmer Skåneland. Han mener, at vi fortier tabet og slet ikke forholder os til det. Det har han selvfølgelig fuldstændig ret i, men det er trist at konstatere, at han ikke er klar over, at han gør lige nøjagtig det samme i forhold til Bornholm.   Bornholm en del af Skåneland Bornholm var for 350 år siden en del af Skåneland, men bornholmerne sørgede selv for at slippe af med den svenske besættelse og bringe sig selv tilbage til Danmark. Derfor figurerer Bornholm selvfølgelig ikke på de svenske kort eller i den svenske bevidsthed, men i Danmark er øen blot besværlig, for den ligger helt forkert i forhold til resten af landet - alt for langt mod øst - hvorfor man så placerer den oppe i Kattegat eller ved siden af Falster, eller i en helt anden målestok. Når man siger, at det bliver regnvejr i Østdanmark, mener man det østlige Sjælland, for der stopper Danmark.   Der er god grund til at begræde tabet af Skåne, Halland og Blekinge og undre sig over den danske holdning til historien, men måske endnu større grund til at undre sig over Danmarks holdning over for den del af Skåneland, der forblev dansk. Hvorfor er danmarkskortene gennemgående ukorrekte? Hvorfor erkender man ikke Bornholms specielle geografiske forhold og deres betydning for samfærdsel og kommunikation med resten af landet?   Jørn Johan Sloth mener ikke, at svenskerne viser hensyn til Danmark. Det har han ret i, men Danmark viser hverken hensyn til Skåneland eller Bornholm.    Kirsten Seeger

Bornholms rette placering på landkortet 17. juli 2007   Svar til Gallup --------------- Administrerende direktør Henrik Hansen   For et par dage siden blev jeg ringet op af en dygtig og venlig medarbejder fra Gallup. Alt hun sagde tydede på effektivitet og professionalisme. Jeg medvirkede i længere tid i interviewet (og jeg blev ikke narret til at tro, at det ville vare to minutter) og indvilgede med glæde i at udfylde et omfattende spørgeskema.   MEN al min velvilje forsvandt, da jeg modtog Gallups hefte Hvad synes De? På forsiden er - i smukke farver - gengivet et danmarkskort med Bornholm liggende alt for langt mod syd og alt for langt mod vest. Der er god plads til at lægge Bornholm det rigtige sted på forsiden. Måske forsvinder et par centimeter af Vesterhavet, hvis fejlen bliver rettet, men hvem skulle være utilfredse med det?   Som medlem af Selskabet til Bornholms rette placering på landkortet er jeg utilfreds. Og jeg beder om, at Bornholm som udgangspunkt må blive lagt det rigtige sted på landkortet. Hvis der så ikke er plads, har jeg forståelse for nødløsninger som Rügen, Gøteborg og Nordsjælland. Men jeg har som sagt ikke forståelse i dette tilfælde, hvor der er oceaner af plads.   Som det er nu, ønsker jeg ikke længere at medvirke i jeres sikkert interessante undersøgelse.   Med venlig hilsen   Carsten Seeger Aspevej 5 3751 Østermarie

Har været bragt i Jyllands-Posten October 08, 2005 Lidt til Bornholms Placering   -----------------------------                       Total skævvridning                                     Louise Gade kronikerer i J-P tirsdag om "Urimelig skævvridning i Danmark". KW tegner et Danmark                                 med et fordrejet Jylland, der græmmet vender sig fra øerne og det flagende Sjælland. Meget morsomt,                               men skævvridningen er total. Bornholm mangler!                              Her på Bornholm er vi vant til at blive forbigået. Vi tager det ikke længere som udtryk for manglende                            research fra redaktionens side, at den lader Bornholm mangle eller ligge et helt forkert sted på                            landkortet. Men vi ser bare ydmygt frem i håbet om at måtte få lov til at være med i rigsfællesskabet                         Carsten Seeger                    Selskabet for Bornholms rette placering på Landkortet                 Aspevej 5                Østermarie

Har været bragt i Jyllands-Posten October 08, 2005 Lidt til Bornholms Placering   ----------------------------- Total skævvridning   Louise Gade kronikerer i J-P tirsdag om "Urimelig skævvridning i Danmark". KW tegner et Danmark med et fordrejet Jylland, der græmmet vender sig fra øerne og det flagende Sjælland. Meget morsomt, men skævvridningen er total. Bornholm mangler!   Her på Bornholm er vi vant til at blive forbigået. Vi tager det ikke længere som udtryk for manglende research fra redaktionens side, at den lader Bornholm mangle eller ligge et helt forkert sted på landkortet. Men vi ser bare ydmygt frem i håbet om at måtte få lov til at være med i rigsfællesskabet.   Carsten Seeger Selskabet for Bornholms rette placering på Landkortet Aspevej 5 Østermarie

27/9-06 Bornholm – Østersøens kulturperle Af Kirsten Seeger, cand.phil., Østermarie, Bornholm   Egon Clausens kronik den 20.9., Færøerne – et kulturelt atlant­la­boratorium,  gjorde mig endnu en gang op­mærksom på de store ligheds­punkter mellem Færøerne og Bornholm. Al­le­rede beliggenheden ubegribeligt langt ude i det store ocean er gen­ken­deligt. Også for Bornholms vedkom­men­de så langt ude, at øen kun sjældent er korrekt placeret på landkortene.   Turisterne på Bornholm genkender også nemt den omtalte åbenhed og me­gen spontan hjælpsomhed,  medens tilflytterne/de førda må sande, at det nok er vanskeligere end som så at komme ind på livet af bornholmerne. Også på Born­holm gælder det, at alle tilsyneladende er i familie med hinanden, hvad der naturligvis yderligere medvirker til at tilflyttere/førde kan komme til at føle sig udenfor.   Den bornholmske natur er meget anderledes end Danmarks i øvrigt, først og fremmest pga. klipperne, som jo ikke findes andre steder i Danmark. Skole­rejserne går i stort tal til Bornholm, så de unge mennesker ved selvsyn kan overtyde sig om øens fortræffeligheder. Desværre ser det nu ud til, at den om­siggribende spareiver i det­te rige land er ved at sætte en stopper for disse dannelsesrejser. Det er blevet billigere at rejse meget langt bort.   Det bornholmske sprog kan ikke uden videre fejes af som ”dialekt”,  men er – ligesom færøsk – et talesprog, ikke et skriftsprog. Det danske hovmod, som Egon Clausen om­taler, kendes udmærket på Bornholm, og det har i høj grad været med til at tynde ud i det bornholmske. Det er det samme danske hov­mod, der får mo­der­ne kortdesignere til at placere Bornholm på Færøernes gamle plads, i den ydmygende rammeoppe i hjørnet. Ingen af øerne hører hjemme der, men blæ­­se være med virkeligheden. Selv Jyllands-Postens kro­nik­illustrator placerer Bornholm forkert i Egon Clausens kronik.   Forvirringen mht. Bornholms placering lader ikke til at genere, selvom det hvert år giver anledning til sære tildragelser som fx familien, der holdt med bilen i Frederikshavn og måtte ringe til Bornholm, da de ikke kunne finde færgen til Rønne! De ken­der måske ikke Bornholm som ”Østersøens Perle” eller ”Solskinsøen i Øst­ersøen”. Apropos placering af Born­holm er Jyllands-Postens egen grafiker suveræn: et SAS-flys hale­parti placeres på Bornholms  plads, mens øen flyttes. Kun en skam at virke­ligheden ikke lader sig flytte rundt på sam­me enkle måde. Det kunne ellers løse Bornholms trafik­pro­ble­mer med et snuptag.   Den udbredte frustration over Danmarks skalten og valten med et yder­om­råde har vi tilfælles med færingerne. Bornholm har også et kort med Born­holm i centrum og resten af Danmark oppe i hjørnet. Egon Clausen kalder det nationalisme, men det er snarere en reaktion på den urimeligt arrogante behandling, Danmarks officielle kort er udtryk for. Når man som Egon Clau­sen til daglig befin­der sig i Gentofte, er man vant til at være tæt på landets cen­trum, hvorfra alt vurderes. Medens Færøerne er kendt for deres mange tunneler, er Bornholm først lige begyndt at overveje denne mulighed. Bornholms forbin­del­se til den omlig­gende verden er på mange måder blevet forbedret, men også mere proble­matisk. Fx er det ikke længere muligt at komme sej­lende udhvilet til Køben­havn om morgenen, og det er heller ikke læn­gere muligt at sejle til Bornholm efter en teatertur eller et aften­møde i Køben­havn og møde frisk på arbejdet til tiden næste morgen. Det betyder flere overnatninger i København, flere omkostninger, mere spildtid.   Trafikproblemerne er stigende, alle rejser meget mere, og antallet af pend­lere med bopæl på Bornholm øges også konstant, og vi ser meget gerne end­nu flere pendlere, fastboende og sommerhusejere på Bornholm. En motorvej ville væ­re sagen, så man kunne tage af sted, når man havde lyst, og kan man lave en tunnel fra England til Frankrig, kan man vel også lave en fra Bornholm til Skåne. Tunnelerne på Færøerne betjener en befolkning, der svarer til Born­holms i størrelse, og længden af dem svarer til afstanden fra Bornholm til Skåne.   Da hurtigfærgen Villum Clausen nedsatte transporttiden fra Rønne til Køb­en­havn, så man et trafikspring, der skabte optimisme på øen, men efter EU licitationen og transportministeriets ”vi alene vide” disposi­ti­o­ner er mis­modet i nogen grad vendt tilbage. Heldigvis har en tunnelgruppe set dagens lys. Den arbejder sig nu på at skaffe Bornholm en fast og sikker fast­landsforbin­delse - uafhængig af vejr, vind og køreplaner.   Færingerne har for længst fået deres hjemmestyre, men bornholmerne bliver stadig dirigeret fra København og må finde sig i arrogante ministres åndsfor­ladte replikker om, at vi skal glæde os over det gode vejr og den smukke na­tur, og ikke brokke os så meget, hvis de lige ofrer et par ti­mer på øen.   Bornholm er en smuk ø, og vi konkurrerer kun med Skagen om, hvem der har flest solskinstimer i landet. Uheldigvis kan vi ikke kan leve af solskinnet alene.   Der er lidt Tornerose over Bornholm, men øen har en helt enestående pla­ce­ring i det nye EU, hvor Po­len og de baltiske lande er blevet nye medlemmer; og så har Born­holm oven i købet erfaring med samarbejde med disse nye med­lemslande. Dette po­tentiale bør udnyttes og udvikles.   Bornholm som uddannelsesø – siger bornholmerne – men staten nedlægger ud­­dannelser og søger EU-kurser med EU-tilskud i stedet. Kassetænkning og fyringsrunder træder i stedet for iderigdom og initiativ, og trods løfter om det modsatte nedlægges statsarbejdspladser. Det kan ikke være meningen, at øens befolkning skal være på overførselsindkomst og sidde på sladrebænken og drikke, medens det bornholmske samfund kører af spo­ret, og væsent­lige opgaver overhovedet ikke bliver udført. Få dog øjnene op for Bornholms po­tentiale som levende samfund og kulturbærer.

Er der bøller på Bornholm

 

Carsten Seeger, Bornholm   I Danmark er der omkring 800 fodboldbøller, hedder det i Samvirke nr. 11. Efter nogen hovedregning, når jeg frem til 760 ved at se på det hooligankort, der illustrerer artiklen. Hvor holder de sidste 40 til? På Bornholm! Bornholm Mangler helt på danmarkskortet i Samvirke, så det må være der, de sidste 40 tørner sammen. Bøllerne fra Hasle og Neksø.  Af kortet ser jeg klart, ar der hverken er optræk til hooliganisme på Anholt og Læsø. For slet ikke tale om Møn, Langeland Eller Falster

Det kan være Bornholms Turistforening, der for at skjule den megen rå vold, bestikker korttegneren hos Samvirke til at fjerne Bornholm fra danmarkskortet? Nu er det som bekendt farligt at være ironisk; og jeg kender alt for godt grunden til at Bornholm mangler. Undskyldningen er ofte, at der ikke var plads på kortet, men vi ved al for godt, at fejlen skyldes rå ligegyldighed og bestialsk dovenskab. Bare det kunne undgås i fremtiden ved at samle dårlige kartografer i et register. Samvirke, December 2006