Den store triste nyhed og kondolenceskrivelser

Flere billeder i bunden af siden
 
26/9-07
Kære Alle
en trist meddelelse.
Som det ses af vedhæftede billedserie, har vi mistet de to trediedele af kirsebærtræet.
Det startede med en flække i går og sluttede i går aftes med et forsøg på at redde den endnu stående del af træet.
De kommende måneder vil vise, om anstrengelserne betød succes eller, om I har smagt de sidste kirsebær fra det gamle træ.
Nu er da endda også visse muligheder for at finde ud af, hvor gammelt det egentlig er.
Med bedrøvede hilsner fra den nu væsentlig lysere have
 
Kirsten og Carsten

Festspillene i Østermarie

 

 

Det har ikke været muligt at takke hver enkelt for venlig deltagelse i den bedrøvelige splittelse af Markusgårds kirsebærtræ.

 

Vi benytter derfor denne mulighed for at sende denne mindeside som tak. Vi har plukket lidt af de ord, der har trøstet mest. De har gjort, at vi trods alt har valgt at fortsætte kirsebærfesterne som festspil.

 

Tak for al trøst

 

Kirsten og Carsten

 

Peter Madsen

Vicepræsident mm

Kære p og frue! 

Hva med lidt gaffa? De anbefaler det til mange ting ved jeg.

Spøg til side. Det er altid vemodigt når det gamle træ man har kendt i alle årene viser alderdomstegn som flækket træsko. Men det ser da ud til at en del af det bliver hvor det er. Jeg ved godt at det ikke stikker af på flækket træsko, men heldigvis er det ikke saft-i-træ-sæson så det forbløder, men der er måske andet i vejen. Som Halfdan Rasmussen nok ville sige: "Det gamle træ, oh lad det stå, det må i ikke fælde. Jeg gamle fæ, jeg ta´r en skrå, at åreringe tælle".

Jeres altid,

Madsen

__________________________________________________________________________

Per Nyholm

Nuntius, Vatikanet

Kære præsidentinde og præsident
Meddelelsen om kirsebærtræets skæbne er modtaget med bekymring i Rom, hvor
vi i forvejen lider under en betydelig mangel på kirsebærtræer - dog ikke på
kirsebær, som i sæsonen ankommer skinnede og i mange farver, rækkende fra
rødt til sorteblå. De er fulde af saft og smager aldeles fremragende. Jeg
overvejer at sende billederne videre til Vatikanet i håb måske at udvirke en
større turisme mellem de to smålande.

Apropos smålande rejser jeg i aften til England, som ikke ligefrem er et
småland, men fortsætter til Irland og Skotland. Sidstnævne sted, i
Edinburgh, vil der blive foranstaltet et mindre symposion, hvor man skal

diskutere skotsk uafhængighed - alt til gavn for Europa-bogen, som skrider
udmærket frem.

 
Vær hilset fra et regnvådt Rom,

  Deres nuntius
__________________________________________________________________________
Henning Larsen

Gård-ejer og sanger

Båstadgård, Rø

Tillad mig i denne sorgens stund at udtrykke min dybfølte medfølelse. Mine tanker for straks til H.C.Andersen smukke lille digt: Det gamle træ. Det gamle træ, som sank i knæ af alderdom og ælde.

Om det ku’ snakke, tænk engang, hvad det så ku’ fortælle:

Om karl og pige - hun fulgt hjem af ham med lystne planer,  

hvorvidt det lykkedes vor mand -  om det vi intet aner.

 

Det tavse træ, der skænkede hvert år den skønne glæde,

at vi blev budt på kirs’bærfest, hvor vi blot skulle æde.

Vi klatrede i træet skønt vi var ble’d for tunge

når træet kaldte glemte vi , at vi var ikke unge.

 

Som karl og pige har sin tid, har også træ i haven

så lad os alle skønne på - os som fik del i gaven.

Vi håber på den sidste del af træet overlever,

så det til næste år "de sorte små" leverer.

 

                   Henning Larsen med venlig hilsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bent Jørgensen

 

Missing Link

 

Kære Kirsten og Carsten

Det var i sandhed en kæmpe, der faldt! Selv træer lever ikke evigt. Og dog.
Det skulle ikke undre os, om der af resterne spirer noget nyt - men det
bliver jo aldrig som det, det undtes også os at opleve. Vi vil mindes det
sådan som det bredte sin skyggende krone og gavmildt bød på kyssebær - og
kultur.

Med lavmælt røst og i kærlighed

Bent og Maria

___________________________________________________________________________

 

 

Pia Grove

Ambassadrice, Polen

Det gamle træ.... nåerh hvor synd, men den vej skal vi jo alle. Jeg tror nu godt det kan overleve, for vores gamle - dog vilde kirsebærtræ - spåede min far døden over for ca. 40 år siden, da det mistede sin væsentligste gren. Det lever stadig og er formentlig langt over 100 år. Det var barn af vist nok Danmarks ældste træ, som stod ved vores gårdhave, og som - da det faldt - fik besøg af prominente gæster med arboretisk forstand, eller hvad sådan noget nu hedder. I hvert fald det blev undersøgt og var vist 400 år gl.! Ja det var ment som en lille opmuntringshistorie, og så henfaldt jeg til forne tider! Vi ses og snart.

Kh

Pia

 

 

et lille minde, fra skyggen under træet.